Med udgangspunkt i forskellige øvelser, arbejder jeg med korets evne til at udvikle den indbyrdes fornemmelse af hinanden. Jeg lægger vægt på nærvær og det “at komme ud over scenekanten” ved at skabe en tryg og rar atmosfære i rummet.
Jeg arbejder med fortolkning af sange, og det at kunne fortælle historien til publikum – både med krop, stemme og nærvær.
Jeg vil som udgangspunkt starte med forskellige ice breakers, så koret/gruppen får en afslappet stemning, hvorefter øvelser med vægt på individuel fokus, fokus på gruppen samt at være klar på at modtage og tage ansvar i gruppen følger. Herefter arbejdes med fortolkning, kropssprog og rytme. Dette sker gennem leg, grin og seriøsitet i øvelserne.
Erfaring i korsammenhæng:
- Workshop med korene Musaik og Speak Up under ledelse af Anders Hornshøj
- Workshop med koret Stemmer Uden Grænser under ledelse af Helle Haugkrogh
- Workshop med Vokalgruppen Listen Up under ledelse af Natasha Thomassen og Ingrid B. Halle
- Workshop med vokalgruppen Black Russian under ledelse af Anna Vestergaard med henblik på deltagelse i konkurrence ved Aarhus Vocal Festival 2015
Jeg er uddannet lærer og har en PD i Drama fra VIA University, Aarhus. Ud over min almene lærergerning på Sofiendalskolen, Aalborg har jeg siden 2007 været ansat hos Aalborg Kulturskole, hvor jeg underviser i Drama. Siden 2014 har jeg også været ansat hos Børns Møde med Kunsten. Desuden er jeg også ansat ved Ung Aalborg, hvor jeg har dramahold på forskellige skoler.
Pris for workshop dag fra kl. 10 – 16: 4500 kr. + transport