“De første dage med Tine indeholdt dramaøvelser. Eleverne var godt med fra start og var meget positive. Eleverne blev derefter involveret i at skrive replikker og udvikle de enkelte scener i forestillingen. Frem mod premieren blev der arbejdet hårdt og intensivt, og det resulterede i en flot forestilling. Tine var god til at frigøre eleverne, så de turde springe ud i det. Hendes kontakt med eleverne var super.”
– TYLSTRUP SKOLE
“Tine Pejstrup er en levende og inspirerende underviser. Hun har et imponerende repertoire af værktøjer og øvelser, som fremmer den nærværende og indlevede performance.
Tine har en smittende energi, og hun formår at skabe et trygt rum, hvor deltagerne tør kaste sig ud på dybt vand og overskride egne grænser og derved udvikle sig som sangere og performere. Man bliver både inspireret og får nogle konkrete redskaber, man kan bruge fremadrettet.
Jeg kan på det varmeste anbefale alle sangere og kor såvel som skuespillere, der gerne vil udvikle deres performance at få undervisning af Tine Pejstrup – man kan være helt sikker på at blive flyttet, både personligt og kunstnerisk”
– Line Groth, Medleder af koret “Vocal Line”, Dirigent for koret “Syng Selected”, Sanger i vokalgruppen “Postyr”.
“Tines egenskaber som performance-underviser rækker langt ud over de traditionelle måder at gribe en gruppe an på. Med hendes mange års erfaring som underviser på teaterlinjer, skolelærer, teambuilder/teatervejleder, har hun en evne til at bruge en intuitiv og stærkt engageret tilgang til mennesker. Hvad end det er til teatergrupper, musikgrupper eller kor”
– Anders Hornshøj – Professionel sanger og sangunderviser, Tidligere korleder for Musaik og Speak Up
“Vi havde besøg af Tine på vores korweekend efteråret 2015. Målet var at udvikle vores performance. Tine lavede forskellige øvelser med os, hvor nøgleordene var nærvær og udtryk. Det var både sjovt, udfordrende og lærerigt.
Tine er en karismatisk og dygtig instruktør, der hurtigt mærker hvilken gruppe hun har med at gøre. Vi følte os i sikre hænder og kan varmt anbefale Tine til andre kor”
– Stemmer uden Grænser
“I vokalgruppen Listen up har vi i flere anledninger brugt Tine til vejledning med henblik på udtryk, formidling og performance. Med Tines behagelige væsen, kundskaber og formidlingsevne har hun hjulpet koret til at skabe en dybere kontakt og tryghed internt i gruppen, men også til at få et mere balanceret udtryk udadtil og en stærkere formidlingsevne. Jeg kan stærkt anbefale Tine til både større og mindre grupper. “
– Ingrid Bringsrud Halle – Sanger og komponist, sanglærer og Korleder af Vocalgruppen Listen up, Gospelgruppen Voice of light, og Gospelkoret Shine.
Her følger nogle elevudtalelser:
“Det er fedt at lave skuespil!”
“Der er blevet mere sammenhold i klassen”
“Det var sjovt at spille teater, selv om jeg skal ikke være skuespiller”
Som lærere må vi sige: “Både klassens sociale klima og elevernes dramatiske færdigheder blev styrket kraftigt i dette forløb. Alt i alt har vi stor lyst til at lave et lignende forløb en anden gang. Det var simpelthen alle tiders.”